+45 28194822

Om Virringparken

 

Virringparken er centralt beliggende i Virring og er en del af byudviklingen mod sydvest i Virring. Der er kun 300 meter til indkøb og offentlig transport og kun 500 meter til Virring skole med 4-500 elever.

Virring er en aktiv by med fritidsaktiviteter, foldboldklub, sportshal, petangbane og meget mere.

Borgerforeningen arrangerer mange aktiviteter såvel kulturelt som sportsligt så byen er levende og vokser hvert år.

Skanderborg kommune har for at imødekomme behovet for daginstitutioner besluttet at opføre endnu en vuggestue og børnehave udover den vuggestue og børnehave der er i Virring i forvejen. Der bliver i den nye daginstitution plads til 100 børn og den står færdig i 2026 og kommer til at ligge 700 meter fra Virringparken.

Virringparken ligger godt placeret i det østjyske område. Der er 7 km til Skanderborg bygrænse og kun 15 km til Århus bygrænse. Motorvej E45 ligger kun 7 km fra Virring så man har let adgang til hele det danske motorvejsnet.

Kommunen er i gang med at etablere cykelsti til Stilling, og dermed til hele cykelsti-nettet, så man kan cykle sikkert til både Skanderborg og Hørning. Det gør Virring attraktivt at man på kort tid kan nå arbejde i hele det østjyske område.

 

Bebyggelsen består af 41 huse hvor haver er vendt mod sydøst og vest.

 

Det har i projektet været altafgørende at skabe de ideelle rammer for udeliv, samvær og trivsel. Derfor er grønne arealer, haver og aktivitetsområder prioriteret højt. Virringparken ligger på en let skrånende grund så de fleste huse har udsigt enten over byen eller de omliggende arealer.

 

Samtidig er der lagt vægt på at bebyggelsen har et harmonisk udtryk og med fokus på kvalitet.

 

Derfor er der overalt anvendt kvalitetsmaterialer som f.eks. Egernsund mursten, tegltag og zinktagrender. Køkkenerne er kvalitetskøkkener fra HTH Next-serie og med Hans Grohe armaturer overalt.

 

Alle huse er forsynet med Siemens hårde hvidevarer som køle/fryseskab, ovn, induktionskogeplader, opvaskemaskine og emhætte.

 

Der er gulvvarme overalt i husene.

 

Der er installeret Genvex ventilation i alle husene, der sikrer et godt indeklima og et meget lavt varmeforbrug.

 

Det er tilladt at  have1 hund max. 20 kg. eller 1 indekat.

 

Alle husene har egen lille have og der er udgang til begge sider fra køkken-alrummet.

Der er således skabt rammer for et godt udeliv i Virringparken.

 

Til hvert hus hører 2 parkeringspladser og et eget privat redskabsrum.

Husene er forberedt til el-ladeboks.

 

Omkring bebyggelsen etableres grønne arealer med opholds- og siddepladser, så der skabes et aktivt miljø, hvor trivsel og samvær er i centrum.